Fjernvarme

Under vores Fjernvarme-fane kan du finde en liste over de hyppigst forekomne spørgsmål og svar vedrørende fjernvarme i nye områder.

Klik her for at finde listen.

Er det rigtigt, at en radiator skal være varm foroven og kold i bunden?
Ja, det er korrekt. Det er nemlig tegn på, at du udnytter det varme vand i radiatoren optimalt.

Hvilken funktion har en termostat på radiatoren?
Termostaten holder temperaturen i et rum på et bestemt niveau. På den måde udnytter du for eksempel solens varme i dagtimerne til at spare på varmen.

Skal jeg lukke for termostaterne, når jeg lufter ud i huset?
Det er en god idé at lukke for termostaterne på radiatorerne i de 5 – 10 minutter, det tager at lufte ud i huset. Ellers vil termostaterne prøve at varme huset op og dermed bruge unødig varme.

Er det en god idé at skrue ned for varmen om natten?
Natsænkning kan være en måde at spare varme på. Sænk dog ikke temperaturen til under 14 grader.

Dårlig afkøling.

Jo bedre du afkøler vandet fra fjernvarmen, jo bedre udnytter du varmen.

Fremløbstemperaturen er temperaturen på det vand, du får ind i huset. Tilbageløbstemperaturen er temperaturen på det vand, du sender retur til varmeværket.

Du får mest for dine penge, hvis der er stor forskel på fremløbstemperaturen og tilbageløbstemperaturen.

Mellem 70 og 95 grader er vandet, vi sender ind til dit anlæg. Hvis du udnytter varmen optimalt, sender du vandet retur med en temperatur på 45 grader.

Er dit returvand meget varmere end 45 grader, kan der være fejl på dit anlæg. Det er også muligt, at du ikke udnytter varmen optimalt. Læs herunder, hvad du kan gøre for at få fuld valuta for dine varmepenge.

Gode råd.

Skru lidt op for varmen på alle radiatorer. Når dine radiatorer er varme i toppen og kolde i bunden, udnytter du varmen optimalt.

Lad ikke døre og vinduer stå åbne. Luft i stedet ud i hele huset nogle minutter mindst een gang om dagen. Sluk for radiatorerne, mens du lufter ud.

Husk også:

Stil ikke møbler foran radiatorerne.

Tør ikke tøj på radiatorerne.

Hold dørerne lukkede til kølige rum.

Kontroller med mellemrum, at ventilerne på dine termostater virker, som de skal.

Aflæs varmemåleren hver uge.